Bæredygtighed

VINDER AF BÆREDYGTIGHEDS KONKURRENCEN

Fredag den 10. december blev vinderen af bæredygtighedskonkurrencen i Naturgeografi annonceret på MSG Ringsted.

I konkurrencen deltog naturgeografiholdene fra tre af skolens 1.g. klasser, nemlig 1.u, 1.y og 1.w.

Klasserne konkurrerede i 4 forskellige kategorier.
– Reducer madspild
– Reducer kødforbrug
– Bæredygtig transport
– Indsamling af skrald

Inden der blev kåret en samlet vinder, blev der kåret vindere af alle 4 kategorier:
1.u. vandt kategorien ‘reducer kødforbrug’.
1.w. vandt kategorien ‘bæredygtig transport’.
1.y. vandt kategorien ‘reducer madspild’ og kategorien ‘indsamling af skrald’.

Derfor blev den samlede vinder 1.y. Tillykke til 1.y!

I alt har de tre klasser opnået følgende:
– Indsamlet 70 kg skrald.
– Reduceret deres kødforbrug med 20kg kød.
– Smidt 9,5 kg mad mindre ud.
– Transporteret sig mange kilometer på bæredygtig vis.