Første runde af Georg Mohr-konkurrencen er nu overstået, og der er hele fem elever fra MSG, der er gået videre til næste runde, som afholdes i januar. Det er vi meget stolte over!
Det er matematik over det daglige niveau, når eleverne kaster sig ud i Georg Mohr-opgaverne. Der bliver tænkt så det knager, og koncentrationen er dyb. Prøv selv kræfter med årets opgaver fra 1. runde her.
Matematiklærer Jeanette lægger vægt på at matematiske evner, på lige fod med andre talenter, er vigtige, beundringsværdige og konkurrenceværdige. På MSG har Jeanette arrangeret Georg Mohr for eleverne de sidste fem år, for at hjælpe med at kaste lys på matematiktalenterne på skolen.
Vi ser spændt frem til 2. runde i januar, når blyanterne igen bliver spidset, og hjernerne kører på højtryk.